Simon Justesen
Jeg udvikler software og websites på forskellige platforme. Her er et udpluk:Fediverset.dk
The Fediverse - eller fediverset/fødiverset, som det kaldes på dansk - er et globalt socialt græsrodsfænomen af åbne, uafhængige sociale medier og andre webtjenester. De er typisk drevet af entusiaster, mindre virksomheder og organisationer. Alle sites i fødiverset hænger sammen i et netværk og fødererer - dvs. deler indhold - via W3Cs åbne ActivityPub-protokol.
Mit bidrag til The Fediverse er indtil videre Fediverset.dk, et fællesskabssite, som (forhåbentligt) hjælper den danske del af The Fediverse med at vokse.
Besøg Fediverset.dk | Link til oversigt over danske servere.
Handicapguiden.dk
Links vedrørende handicap drukner tit i de store søgemaskiner, så jeg prøver at hive dem frem i lyset med Handicapguiden.
I 2026 lancerer jeg en ny version med bl.a. en korttjeneste, så det bliver nemmere at finde steder med gode handicapforhold.
OpenSourceGuiden.dk (beta)
Jeg er vild med Open Source Software. OSS-software har kolossal betydning for samfundet, uden at de fleste er klar over det, for der findes OSS-komponenter allevegne. I alle former for software, gratis såvel som det man betaler i dyre domme for, i biler, i kaffemaskiner, høreapparater osv. Men der mangler supportmuligheder på dansk, så jeg har oprettet et forum. Vanen tro, så stopper det ikke der... Stay tuned!